Rikkes naturfagsside

DNA og arv

 

DNA er opbygget af fire elementer kaldet baser. Baserne er adenin, thymin, cytosin og guanin, der normalt blot omtales A, T, C og G. I menneskets DNA indgår der ca. 5,5 milliarder baser, der er bundet sammen som perler på en snor i lange spiralformede kæder. De lange kæder af A'er, T'er, C'er og G'er sidder tæt sammen to og to og danner dermed en dobbeltspiral.

Rækkefølgen af A'er, T'er, C'er og G'er danner en form for informationskode, der styrer, hvordan cellerne fungerer. Og da alt hvad organismer gør, sker fordi cellerne gør noget, danner baserækkefølgen altså fundamentet for, hvordan du og andre organismer udvikles.

 

DNA-koden går i arv

 

DNA-koden går i arv fra celle til celle og fra organisme til organisme, og DNA kaldes derfor også for arvemassen.

Når du har udviklet dig til et menneske og ikke til en anden art, skyldes det således, at din DNA-kode adskiller sig fra andre arters. Og når du ikke ligner, tænker og handler ligesom alle andre mennesker, skyldes det til dels også, at rækkefølgen af baser i dit DNA adskiller sig fra rækkefølgen af baser i andre menneskers DNA. Det forunderlige er imidlertid, at selvom vi alle har hvert vores enestående DNA, er der et meget stort sammenfald mellem forskellige arters gener. Fx svarer 99 % af menneskets og musens gener til hinanden – to arter der ellers må betragtes som ret forskellige.
 

Cellens deling og differentiering

 

Når en celle skal til at dele sig, pakker DNA'et sig sammen i kromosomer, der under et almindeligt mikroskop kan ses som små pinde. Kromosomerne laver dernæst en nøjagtig kopi af sig selv. Og lige før cellen deler sig, trækker de to kromosomkopier sig fra hinanden, så begge de to nye celler kommer til at indeholde en kopi af den "originale" DNA kode. På den måde sikres det, at alle kroppens celler indeholder den samme information.

 

Mennesket har 46 kromosomer, der udgør 23 par. Æg- og sædcellerne indeholder imidlertid kun et halvt sæt kromosomer – det vil sige 23 i alt. Når en æg- og sædcelle smelter sammen kombineres kvindens og mandens 23 kromosomer i en ny celle, der kan udvikle sig til et nyt liv. Barnet vil gennem DNA'et arve mange af sine forældres egenskaber, men da det er skabt ved at kombinere to menneskers DNA, vil det have sin helt egen unikke arvemasse og derfor også udvikle sig til et unikt individ.

Nogle egenskaber er meget direkte forbundet med arvemassen så som størrelsen på din næse, din øjenfarve, din hårtype osv. Mens andre egenskaber så som din tykkelse og intelligens måske i lige så høj grad er påvirket af miljøet – det vil sige af dine forældres opdragelse, det du spiser osv. Der er stor uenighed om, hvor meget arven (DNA-koden) og miljøet hver især betyder for udviklingen af egenskaber som intelligens. Men det er oplagt, at begge dele spiller en rolle. Ikke alle har Lance Armstrogs talent –det vil sige arvemasse – til at vinde Tour de France, men selv for dem der har talentet, kræver det opmuntring og hårdt arbejde at udvikle det.