Rikkes naturfagsside

Kredsløb

 

Vandets kredsløb

 

1. Nedbør som regn eller sne. 
2. Nedsivning vand til grundvandet. 
3. Fordampning af overfladevandet og fra vegetation. 
4. Kondensation af det fordampede vand i atmosfæren.

 

 

Fra overfladen af havet, søer og vandløb sker der fordampning. Planterne optager vand fra jorden, og fra deres blade sker der også fordampning. Vanddamp kan vi normalt ikke se, men når den stiger til vejrs og kommer op i kolde luftlag, bliver den synlig som skyer. I skyerne forener de mikroskopiske små vandpartikler sig efterhånden til dråber eller iskrystaller. Når de er blevet tilpas store, falder de på grund af vægten ned mod jorden som regn og sne. Fra jordoverfladen vil en stor del af vandet fordampe igen. En anden stor del af nedbøren bliver optaget af planterne, og er med til at opbygge rødder, stængler, blade og blomster. Men meget af vandet i planterne vil hurtigt fordampe fra bladene.En del af den nedbør, der ikke fordamper, strømmer på jordoverfladen og gennem drænrør ud til vandløb, til søer og ud i havet. En anden del af nedbøren siver ned i jorden gennem muldlaget og bliver til grundvand.

 

Kvælstoffets kredsløb

 

Kvælstof indgår i et globalt økologisk kredsløb. Kvælstof er et nødvendigt grundstof for alt liv. Det indgår bl.a. i alle proteiner og i arvemassen (DNA og RNA). Der er stor forskel på, hvordan bakterier, planter, dyr og mennesker får deres kvælstofbehov dækket. Men de spiller alle en vigtig rolle i det komplekse kvælstofkredsløb. På vej rundt i kredsløbet optræder kvælstoffet i en række forskellige former: bundet i levende og døde planter og dyr som organiske forbindelser, som uorganiske næringssalte i jord og vand og som atmosfærens uhyre store lager af luftformigt kvælstof.

 

Når dyr og planter bliver spist eller rådner bort, omsættes det organisk bundne kvælstof til uorganisk kvælstof gennem en række nedbrydningstrin. Processen kaldes mineralisering. Mange organismer (fx snegle, orme, insekter og bakterier) deltager i processen, og i sidste ende bliver kvælstof frigivet som ammonium (NH4+). Denne del af kvælstofomsætningen betegnes ammonifikation. De større organismer, fx orme, findeler materialet. Det giver mange små partikler og dermed mange flere overflader, som bakterierne kan udnytte. Først da sker der for alvor en frigivelse af ammonium. Planter kan kun optage uorganisk kvælstof og er derfor afhængige af, at mineraliseringen leverer det nødvendige uorganiske kvælstof.