ARoS artikel

 

Vi var den 05-11-2015 på ekskursion til Århus. I Århus skulle vi ind og opleve ARoS, som er et museum for kunst. ARoS åbnede i 2004, uden Panorama Rainbow, så det var bare en stor firkantet bygning. Museet har placeret det ældste kunst øverst, så det er tættest på himlen. De starter med guldalderen og slutter med samtidskunsten. De har den nyeste kunst i bunden. Fx BOY.

BOY blev lavet færdig i August 1999, ud af voks. Den forestiller en dreng, selvfølgelig lige 4,5 meter højere og 500kg tungere. Skaberen af BOY, Ron Mueck, havde en idé om, at den hyperrealistiske stil gør drengen på én gang levende og nærværende men samtidig også fremmed og uvirkelig. Drengen er gennemarbejdet i alle detaljer, så f.eks. hudens overflade forekommer levende, og blodårerne og antræk til kropsbehåring træder tydeligt frem. Placeringen af BOY er på den nederste etage, blandt andet på grund af den store plads, men også på grund af højden til loftet. De ville ikke stille BOY med tag over hovedet, da det ville ødelægge oplevelsen af ham. Min oplevelse af BOY, var fantastisk. Jeg har tit spekuleret over, hvordan og hvorledes det kan lade sig gøre, at kreare sådan et realistisk og kæmpe kunstværk, så præcist. Jeg oplevede at hvorend jeg stod i forhold til BOY, følte jeg at han kiggede på mig.

Udover at vi så BOY, så var vi også oppe i deres nye tilbygning. Altså Your Rainbow Panorama. Det er en rund cirkel af glas, i alle regnbuens farver. Hvorend du går hen, bliver dit syn præget af en bestemt farve. Your Rainbow Panorama blev skabt af den islandske kunstner Olafur Eliassons, og i 2011 kunne man lade gæsterne af ARoS opleve den. Min oplevelse af Your Rainbow Panorama var fascinerende, det er en helt ny måde, at se Århus midtby på. I forskellige farver.
”Your rainbow panorama går i dialog med den eksisterende arkitektur og forstærker det, der i forvejen er givet, nemlig udsigten over byen. Jeg har skabt et rum, der nærmest udvisker grænserne mellem indenfor og udenfor – hvor man bliver lidt usikker på, om man er trådt ind i et værk eller ind i en del af museet. Denne usikkerhed er vigtig for mig, da den opfordrer folk til at tænke og sanse ud over de dimensioner, de er vant til at begå sig i” >> Olafur Eliassons

 

Vi har set en masse kunst og været lidt omkring. Blandt andet så vi også ''Forladt dog ej af venner i nøden'' af Frants Henningsen - 1888 og ''De 9 rum'' af James Turrel - 2002.

 

Da Kviums udstilling var lukket ned, skulle vi selv finde et billede oppe i den øverste udstilling. Min gruppe og jeg valgte ''En stående model'' af Vilhelm Lundsgrøn - 1931. Maleriet forestiller en nøgen kvinde, set bagfra. Baggrunden har to nuancer af blå - hvis ikke lidt flere. Vi valgte hende fordi at vi følte, at hun lyste en smule af sorg. Hendes positur er underlig, hun virker til at vende ryggen imod puplikum. Farven imod hendes foran er mørkeblå, og en smule dystert. Imens farven imod hendes bagved er lysblå, og håbefuldt. Hendes ansigt peger ned i jorden. Billedet kunne afspejle ubehag, men vi er ikke sikre på, hvad kunstnerens idé var.