Renæssancens billedkunst

 

 

Ordet renæssance betyder genfødsel, og det, der genfødes, er tankerne, kunsten og arkitekturen fra antikken. Man ønskede at genskabe de perfekte former, som antikkens kunstnere havde skabt. Søjlerne og trekantgavlen fra templet var noget af det vigtigste, man genoptog fra den gamle græske arkitektur. Fra den romerske arkitektur hentede man buerne og brugen af søjler som udsmykning.

 

Renæssancen er en periode, hvor synet på mennesket ændrer sig drastisk. Det er i denne fase af Europas historie, at individet fødes. Det skal forstås på den måde, at det enkelte menneske - individet - bliver noget i sig selv. Det er ikke længere udelukkende noget ud fra sin slægt, status og tro.

 

 

I renæssancen var der en hel masse symboler på malerier. Det brugte man rigtig meget dengang. Her på billedet,
"Carlo Crivelli: Madonna med den lille kerte, o. 1492 – tidligere midterbillede i en altertavle. Pinacoteca di Brera, Milano"
er der en masse symbolik, det røde på moderens kjole symbolisere moderkærlighed, som hun kan havde til barnet på billedet, som er Jesus. Roserne symbolisere også kærlighed. Jesus har en pære i hans venstre hånd, det symbolisere igen kærlighed. Han døde jo på korset, for at tage alle menneskers synd på sig, og det gjorde han af kærlighed til menneskene. Bagrunden på billedet er en gyldenfarve/guld, det symbolisere at de er guddommelige.