top of page

Blues 

Billedkunst projekt i foråret 2016

 

 

Hvad er blå? Farven blå, for sig selv, er en primær farve. Oven i det, har den rigtigt mange nuancer, som giver forskellige stemninger og betydninger. Det er en farve, som har evolveret igennem tiden, og den har vist mange sider af sig. Fx som himlen, havet, humøret og selv som religion. 

Som sagt har den blå farve mange betydninger. Det er meget op til en selv og omstændigheder, hvad man synes, passer bedst ind.

 

En kunstner, som jeg synes arbejder rigtigt godt i de blå nuancer, med spændende motiver, er Hans Christian Scherfig (8.4. 1905 - 28.1. 1979). Scherfig var både forfatter, Journalist, kunstner og også lidt skuespiller, da han havde en statistrolle i filmen ''Den forsvundne Fuldmægtig''. Han var stærkt kommunist, og hans samfundskritik kom også frem i hans malerier, men det han først og fremmest ønskede at vise os var den idylliske tropiske natur, hvor alle levede fredeligt med hinanden; en metafor for den kommunistiske verden som han så som en virkelighed og ikke som drømmeri. Han meldte sig i 1932 ind i et kommunistisk parti, og derfor blev han, under den tyske besættelse, taget fra hans eget hjem og sat i Vestre fængsel. Folk så ham lidt som en ''naivist'', hvilket Scherfig slet ikke brød sig om. 

Naivisterne bruger ofte mange farver og mange stærke og glade farver. De elsker at fortælle en god historie. De kan også godt lide at vise glade motiver: folk der hygger sig, humor, kærlighed og fællesskab. Det er altid motiver, man kan genkende, men samtidig er der brugt masser af fantasi. Altså på en måde lidt barnligt. Man kan overdrive eller underdrive størrelsen på et dyr for eksempel. Det handler om, hvad der passer ind i kunstnerens livssyn eller fantasi. Fx Scherfigs elefant malerier, hvor elefanterne oftest er lidt mindre, end hvad de i virkeligheden er. Han var medlem af Corner-gruppen, som er en kunstnersammenslutning, hvor man først og fremmest lægger vægt på den fortællende kunst og naivist kunst, til hans død. .

Det værk, som jeg har valgt af Hans C. Scherfig, er værket ''Adam and Eve'', som blevet lavet i 1950. Værket viser Adam og Eva, i en jungle, som er Scherfigs kendetegn. Han har ligesom sat sit præg på den bibelske fortælling. 

 

Adam, på billedet, sidder til højre for træet i midten. Han har et underligt udtryk i ansigtet. Han ansigt udtrykker, at han virker splittet og fortabt. Måden han sidder på virker også meget opgivende. Imens står Eva på den venstre side af træet, og virker lettere utilpas med hendes kropstegn. Hun har et normalt udtryk i ansigtet, måske et snert af flovhed. 

 

Udover Adam og Eva er der også nogle dyr; to geder, to aber, to heste, og en kamel med to pukler, og en masse planter; palmer, træer, bregner og græs. Der er også en himmel langt ude i baggrunden, men himlen er en smulemørkeblå. Så jeg antager, at motivet forestiller en ellers fredfuldt aften.

Rent ud sagt, så minder motivet rigtigt meget om et paradis, da det er et meget frodigt landskab vi kigger på. 

 

Scherfig har arbejdet meget med rummelighed på billedet, det kan man se, da fx farverne bliver mørkere jo længere tilbage man kommer i maleriet, og dyrene bliver mindre og mindre. Han har også lagt skygger på hist og her, det giver en realistisk følelse af rummelighed. Havde han ikke gjort det, kunne det føles somom, at billedet pressede sig for meget frem ad. Det ville ødelægge oplevelsen af motivet, hvis han ikke havde malet horisont.

 

Han arbejder primært i de blå, grønne, brune og tyrkise nuancer, med et snert af gul. Farverne er meget fangende, og faktisk næsten pang. Undertonerne er dog lidt mørkere. Den gule snert på billedet, som er rundt om Eva, er ekstra fangende. Faktisk er Eva den første man lægger mærke til på billedet, på grund af den gule farve, som er en del lysere, end de andre farver. På sammetid er Evas hud også lysere end Adams, hvilket også gør, at Eva fanger hurtigst.

Planterne og himlen på motivet er i de grønne, blå, brune og tyrkise farver, som er meget realistiske farver. Altså naturen er normalt grøn, og brun. Disse farver giver et udtryk af frodighed og idyl, det virker som et fredfyldt og trykt sted. De blå farver giver mere en kølig og aften-agtig følelse.

 

Selve motivet og farverne på det, for mig til at føle splid. Det er somom at Adam og Eva er splittet ad. Ligesom i den bibelske fortælling, hvor Eva tager en bid af et æble fra kunsskabens træ, som frastøder Adam lidt. Indtil, at han selv tager en. Grunden til dette er, at rundt om Eva, er der malet en gul, lys farve. Farven får hende til at træde frem og virke ''oplyst'', som æblet siges at have gjort hende. Gul symboliserer desuden viden, oplysning og forræderi/utroskab. Det passer meget godt ind, for da hun spiste æblet, forrådte hun Gud og blev oplyst med viden. Adam sidder ned, og virker rigtigt fortabt. Hans måde at sidde ned på ser, som sagt, rigtigt opgivende ud. Somom han ikke ved, hvad han skal gøre. Gederne foran ham kan symbolisere dommedagens skelnen mellem de frelste og de fortabte. Altså han står imellem valget om, at være frelst eller fortabt sammen med Eva. Ifølge bibelen vælger han at spise æblet, og gå imod Guds ord og trodse ham. Sammen bliver Adam og Eva forvist fra paradiset, og sendt ned på den kolde og barske jord. Her skal de klare sig selv.

 

Og her kommer mit projekt ind i billedet. Jeg har lavet en stopmotion, hvor der først bliver bygget en kvinde og en mand (Som Adam og Eva), dernæst to kvinder og til sidst to mænd. Grunden til dette, er at i kristendommen har man før i tiden ikke accepteret homoseksualitet. Og at tage et billede, som er bygget op omkring en hændelse i kristendommen, og bruge queer teorien på den. Ja, det ville virke provokerende. Hvilket er lige, hvad jeg øsnker, da man stadigvæk ser den uaccepterende-adfærd mange steder i verdenen.

 

Før i tiden har homoseksuelle været nødt til at gemme sig fra verdenen, da religiøse mennesker mente, at de var psykisk syge, og at det vand man var blevet døbt i var blevet forgiftet, eller at de havde en anden form for sygdom. Ja faktisk er det kun ca. 30-40 år siden, at homoseksualitet blev slettet fra Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme. Og hvorfor? Jamen fordi, at i gamle religiøse skrifter fx bibelen, quraan osv., skriver man, at homoseksualitet ikke er normalt, og at det skal straffes.

Med tiden har mange dog indset, at det ikke er tilfældet, og at de er ligesom alle andre mennesker.

Mange demonstrationer for frihed til homoseksuelle er blevet afholdt, og siden de startede, har homoseksuelle vundet større accept i det samfund, de lever i, og de har fået flere rettigheder, men mange af dem bliver ligesom homoseksuelle i resten af verden fortsat udsat for diskrimination og hadforbrydelser. Værst står det til i lande som Jamaica, Honduras, Iran og Somalia, hvor homoseksuelle risikerer at blive myrdet af civile eller blive dømt til døden af myndighederne alene på grund deres seksualitet. Også selvom, at tiderne har ændret sig. Homoseksualitet er fundet i over 450 arter på jorden, og homofobi er kun fundet hos mennesker. Jeg mener ikke, at det er homoseksualitet der er unaturligt. Jeg mener det er hadet til en person, der bare elsker en anden person, der er unaturlig. 

Det er stadig så stort et tabu, at unge er faktisk næsten bange for, at de måske er homoseksuelle. Og værst af alt, de er bange for at 'springe ud'. Hvilket de ikke burde være, da det er en helt almindelig ting. De er mennesker med én bestemt preference, eller flere. Om det så er en mand, kvinde eller begge man er til, så er det stadig den samme kærlighed. 

 

Jeg har brugt nogle af de samme farver, som Hans Scherfigs maleri. Den gule farve, som er rundt om Eva på hans maleri, har jeg taget som baggrund. Det har jeg fordi, at vi i dag er oplyste og frit tænkene, vi har lov til at sige og gøre som vi vil. Havde jeg valgt en rød baggrund, så havde jeg ment det som kærlighed. Men det har jeg ikke, da det kunne misfortolkes til noget vredt og aggressivt, og det er ikke noget jeg vil ud i. Og så har jeg taget to blå farver, som ligger i baggrunden, altså himlen, på Hans Scherfigs maleri. Det har jeg fordi, at den blå farve symboliserer frihed, accept og renlighed. På Hans Scherfigs maleri er himlen som sagt blå, han har kørt en horisont teknik, som gør det muligt at se ud i verdenen. En frihedsfølelse. Grunden til de forskellige farver blå er ikke gennemtænkt som sådan, jeg gjorde det fordi, at jeg ønskede at skabe variation og forskellighed. Lidt ligesom i virkeligheden, hvis der ikke er lidt forskellighed på mennesker i verdenen, så ville den være kedelig og uinteressant. 

 

Jeg har valgt en stopmotion, frem for alt andet. Og det har jeg fordi, at et maleri ikke fortæller historien og forløbet godt nok, føler jeg selv. På en stopmotion kan man se forandringer, hvilket er sværere at gøre på et maleri.

 

Sangen der spiller i baggrunden til min stopmotion hedder ''Same Love'' og er lavet af Macklemore og Ryan Lewis. Jeg har så brugt den akustiske version, da man så ville havde to ting, man skulle fokusere på. Sangen omhandler det at være homoseksuel og alt hvad de går igennem. De beskriver i sangen, hvordan vi ikke tænker os om før vi snakker og gør ting. Den handler også om, at vi alle skal være lige uanset køn, race, religion og seksualitet.

Generelt handler den om, at vi skal være hvem vi er og ikke skamme os. Også selvom andre fortæller os andet.

 

 

 

 

 

 

 

© 2023 by Soft Aesthetics. Proudly created with Wix.com

  • w-facebook
  • Twitter Clean
bottom of page